Om os

Stenløse Vandværk

Stenløse Vandværk er et forbrugerejet vandværk i Egedal Kommune, der forsyner omkring 4.000 forbrugere ved ca. 2.700 forbrugssteder med rent drikkevand.

Vandværkerne, på Stenlien og på Smedebakken, er fuldautomatiske, dvs. oppumpning af råvand, iltning, filtrering og udpumpning til forbrugerne, styres og overvåges med PLC og computer. Hvis en af funktionerne svigter, får vagthavende medarbejder straks en alarm via Telefonen, og kan omgående gribe ind.

Vandet bliver hentet i vandværkets 5 boringer. Vandværket udpumper ca. 400.000 kubikmeter vand til vandværkets forbrugere pr år.