Dit ansvar

Ansvarsfordeling mellem ejer og vandværk (illustration stammer fra Danske Vandværker):

Begrebsdefinition:

Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer.

Stikledning: Stikledningen er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel.

Vandværkets ansvar:

Forsyningsledning: Er den del af ledningsnettet, som transporterer færdigbehandlet vand til de enkelte ejendommes stikledninger. Stikledning: Stikledningen inklusiv en eventuel afspærringsanordning (stophane), er den del af distributionsnettet, som transporterer vand fra forsyningsledningen til ejendommens skel eller målerbrønd.

Stophane i offentligt areal: En afspærringsanordning, der er placeret mellem forsyningsledningen og ejendommens skel. Stophanen tilhører og vedligeholdes af Vandforsyningen, hvis den sidder i offentligt areal.

Ejers ansvar:

Jordledning: Den ledning, der forbinder stikledningen med installationerne i ejendommens bygninger. Jordledningen ligger i jorden på ejendommens grundstykke fra skel eller fra afspærringsanordningen (stophanen), hvis denne er placeret inden for skel i målerbrønden. Jordledningen er en del af ejendommens vandinstallationer.

Stophane på privat grund: En afspærringsanordning, der er placeret mellem ejendommens skel og husindføringen. Stophanen tilhører og vedligeholdes af ejer, hvis den sidder på privat grund (indenfor skel) – dvs. at den sidder på jordledningen.

Vandinstallationer: Er alle installationer fra skel og alle installationer inde i huset (inkl. jordledningen), som er omfattet af Norm for vandinstallationer, DS 439.