Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål:

 

Min måler dugger - hvad gør jeg?

Med hånden kan man slå på glasset eller på siden af måleren, så dråberne flytter sig. Prøv derefter at lyse skråt ind på tallene med en lommelygte, og se om tallene bliver nemmere at se. Er der fortsat et problem, så bedes du kontakte os.

Hvad gør jeg ved lavt vandtryk?

Det lavere tryk kan skyldes forskellige årsager. Det typiske årsag til det lavt tryk er snavs - i så fald kan det hjælpe at få skyllet vandmåleren. Det kan vi hjælpe dig med, men i første omgang skal du undersøge følgende:

-
Er der lavt tryk på alle haner i huset?
-
Drejer det sig om både det varme og det kolde vand?
-
Oplever dine naboer samme problem?

Med disse informationer kan du sende en mail til: mail@furesoevand.dk el ringe på 44 95 26 15 for nærmere hjælp.

Hvor hårdt er vandet hvor jeg bor?
Drikkevandet i Egedal kommune er temmelighårdt/hårdt. i Stenløse er det lidt varierende det vil sige ca. 20-22 dH.
Hvorfor er vandet rødbrunt?

Hvis det kolde vand bliver uklart og misfarvet eller rødbrunt/rustfarvet, kan det skyldes forstyrrelser på ledningssystemet. Dette kan f.eks. ske under reparationsarbejder på forsyningsledningen, i gaden eller inde i ejendommen.

Misfarvningen er et forbigående fænomen, der skyldes at aflejret kalk og jern rives med fra ledningssystemet. Denne misfarvning af vandet anses for at være uskadelig.

For at få rent vand skal du gennemskylle dit ledningssystem ved at lade alle vandhaner løbe ca. 10 minutter, indtil vandet bliver klart.

Hvis dette ikke hjælper kan du kontakte Vandforsyningen.

 
Hvorfor er vandet hvidt?

Hvis vandet er hvidt, skyldes det formentlig luft i vandet.

Prøv at fylde et glas med "hvidt" vand og du vil se, at luften hurtigt bruser af, så vandet igen bliver klart.

Luft i vandet er et forbigående fænomen, der kan forekomme, hvis der kommer luft i vandledningerne forbindelse med reparationsarbejde på ledningsnettet. "Hvidt" vand er ikke sundhedsskadeligt.

"Hvidt vand" kan afhjælpes ved at lade alle vandhaner i ejendommen løbe i ca. 10 minutter.

Hvorfor får jeg grønt vand?

Hvis vandet er grønt, skyldes det en utæthed på varmeveksleren på din egen installation ved varmeveksleren.

Det grønne stof, er et tilsat sporstof til fjernvarmevandet.

Drik ikke vandet, når der er risiko for fjernvarmevand i drikkevandet!

Hvis det varme vand er grønt, skal du kontakte fjernvarmeforsyningen, 

Hvis kun det kolde vand er grønt, kontakt straks Vandværket.

Hvorfor får jeg blågrønne aflejringer?

I kobberinstallationer på din egen installation vil der kunne opløses kobber i vandet. Kobber kan sætte sig som blågrønne aflejringer i elkedler, toiletter, håndvaske og lignende.

Indholdet af kobber vil være størst efter stilstand i installationen. Skyl derfor altid vandhanen igennem ved at lade vandet løbe, så vandet er koldt, når du drikker det.

Hvorfor lugter vandet af "rådne æg"?

Lugten af "rådne æg" (svovlbrinte) kommer normalt fra det varme vand. Lugten kan skyldes manglende vedligeholdelse af dit varmtvandsanlæg. Kontakt en VVS'er for at få hjælp.

Lugt kan også komme fra afløbet, hvis vandlåsen ikke er fyldt med vand. Tjek at din vandlås er fyldt med vand. Kontakt evt. en VVS'er for hjælp.

Hvad er legionellabakterier?

Legionellabakterier er almindelige i våde og fugtige miljøer. Bakterierne formeres bedst ved temperaturer mellem 25°C og 45°C, og trives derfor ofte godt i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mellem 30°C og 50°C . Bakterierne kan ikke vokse ved temperaturer under 20°C og over 50°C.

Der findes mange arter af legionellabakterier, og langt fra alle kan give sygdom hos mennesker. Legionellabakterier kan være årsag til to sygdomme hos mennesker: Legionærsyge og Pontiac feber.

Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand, er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at drikke koldt vand fra hanen, når blot man efterlever en enkelt rutine. Lad altid koldtvandshanen løbe et par minutter, når du ikke har brugt vand i en weekend eller længere periode. Hellere lade hanen løbe lidt for længe end lidt for kort tid.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Har Stenløse Vandværk planer om at blødgøre vandet?

Stenløse Vandværk har ingen aktuelle planer om at etablere central blødgøring af drikkevand. Etablering af blødgøring er en stor investering, og det vil samlet set bl.a. hæve vandtaksten.

Vi følger udviklingen i og erfaringer fra HOFOR samt myndighedernes anbefalinger. Samtidig kigger vi også til Novafos, som varetager spildevandsforsyningen i Kommunen, og som leverer drikkevand til mange forbrugere. Novafos har på nuværende tidspunkt ingen planer om at blødgøre vandet. De vurderer, at der ikke opnås en tilstrækkelig effekt ved at reducere i kalkindholdet set i forhold til de omkostninger, der er forbundet med blødgøringen.

Mange forbrugere oplever, at kalken i vores drikkevand giver mælkehvide kalkbelægninger i husholdningsapparater, og at fliserne på badeværelset bliver skjoldet af kalk. Blødgøring af vandet vil bestemt reducere generne. Det betyder dog ikke, at du helt vil undgå kalkmønstre på badeværelsesfliserne.

Tilsættes der klor eller andre kemikalier i vandet?

Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet, og er ikke tilsat kemi.

På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.

Er drikkevandet i kommunen truet af forurening?

Vi finder i flere boringer spor af pesticiderne DMS (bl.a. brugt i træbeskyttelse og maling) og BAM (brugt som ukrudtsbekæmpelsesmiddel). Alle målte pesticider ligger under grænseværdierne i vores aktive boringer. Vi finder også spor af chlorerede opløsningsmidler i drikkevandet hentet fra en af de aktive boringer tilhørende Smedebakken Vandværk. 

Generelt kan du dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav, og vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.

Hvad skal jeg gøre, når jeg flytter?

Ved ejerskifte skal der indsendes en meddelelse om ejerskifte til Vandværket.
Når vi har modtaget din indberetning, sender vi en regning for det reelle forbrug til sælger samt en aconto opkrævning til den nye ejer af ejendommen.

Ejerskiftet skal indberettes via formularen "Meld ejerskifte" under selvbetjeningen.

Hvad gør jeg, hvis der ikke kommer vand ud af vandhanen?

Kontakt din vicevært, boligselskab eller Vandværket.

Spørg først din vicevært eller dit boligselskab, om der er VVS-arbejde i gang i ejendommen.

Det kan også være, at der er tale om en driftsforstyrrelse på vandværket. Du kan læse mere om det på denne hjemmeside under driftsmeddelelser.

Ellers kan du ringe til os på 44 95 26 15 mandag-fredag mellem 8.00 - 11.00.

Udenfor åbningstiden kan du ringe til vores vagttelefon på 30 42 07 42.

Jeg har spørgsmål til regn- og spildevand

Her skal der rettes henvendelse til:

Novafos
Blokken 9
3460 Birkerød

Telefon: 44 20 80 00
E-mail: novafos@novafos.dk
Hjemmeside: www.novafos.dk

Hvem ejer ledning og vandmåler?

Som husejer har du selv ansvaret for alle vandinstallationer på din matrikel (både i jorden og i huset), fra skellet og ind med undtagelse af vandmåleren, som ejes og drives af Stenløse Vandværk.

I tilfælde af brud på jordledningen på privat grund, er det ejers pligt at udbedre skaden. Reparationer skal synes af Vandværket. Ønsker du ikke at skifte jordledningen skal du have en målerbrønd umiddelbart indenfor skel. 

Den sidste løsning kan vi ikke anbefale, da omkostningerne kan være store, hvis der kommer et nyt brud på jordledningen.

Stenløse Vandværk har ansvaret for den del af ledningen der ligger i offentligt areal (forsyningsledning og stikledning).

Hvad sker der, hvis jeg mangler at betale min regning?

Rettidig betaling
Regninger fra Vandværket skal betales inden for den frist, der er angivet på regningen.

Sådan kan du undgå, at der bliver lukket for vandet. Få åbnet igen, hvis der er lukket.
Inden vi lukker for vandet, sender vi et rykkerbrev og et lukkevarsel. Overholdes betalingsfristen ikke på dette lukkevarsel, kommer vi på besøg på forsyningsadressen for at opkræve beløbet eller afbryde forsyningen. Vi pålægger hvert brev et rykkergebyr.

Når vi lukker for forsyningen skyldes det, at en ubetalt regning giver øgede omkostninger for de andre forbrugere.

Hvornår lukker vi for vandet?
Vi lukker først for din forsyning, når vi har udsendt lukkevarsel og du ikke har reageret inden for 10-dagesfristen.

Hvordan kan du undgå lukningen?
Du undgår lukningen ved at betale regningen straks. Du kan også kontakte os for at høre om muligheden for at indgå en betalingsaftale.

Ring til eller send en mail til os:
44952615

bogholder@furesoevand.dk

Hvor hurtigt kan du få åbnet for vandet igen?
Når vi modtager betaling eller dokumentation for betalingen af udsendt regning, inkl. lukke- og genåbningsgebyr i hverdagen inden for normal arbejdstid, kan vi normalt genåbne forsyningen samme dag.

Genåbning uden for normal arbejdstid opkræves yderlige et gebyr.

Du kan her finde gebyrerne på takstblad for driftsbidrag

 

Er der mikroplast i grundvandet?

Et studie udført af DTU for Miljøstyrelsen vurderer, at det er meget usandsynligt, at bittesmå stykker plastik – såkaldt mikroplast – siver ned gennem jorden, og forurener grundvandet.

Du kan her læse mere om det

Jeg vil gerne klage - hvad gør jeg?

Klagevejledning

Som forbruger kan du indbringe klager vedrørende tvister med forsyningen. Forbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere over vandforsyningens afgørelser, herunder om overholdelse af regulativets bestemmelser, hvorvidt opkrævning af takster m.v. sker i overensstemmelse med regulativet, forældelse af fordringer, konsekvensen af fejl på en vandmåler samt fortolkning af takstbladets overensstemmelse med regulativet.

Klage

Du har mulighed for at klage.

Hvordan bliver min vandmåler aflæst?

Med et par få undtagelser, har alle forbrugere hos Stenløse Vandværk elektroniske målere, som fjernaflæses af Vandværket. Det foregår ved at vi kører forbi hvert enkelt hus med en modtager, som opsamler data fra hver samtlige vandmålere.

Er du en af de få, som endnu har en mekanisk vandmåler, skal du aflæse vandmåleren manuelt en gang om året, og indsende aflæsningen til Vandværket.

Hvorfor har vi ikke fakturanummer på regninger?

Vi er et forsyningsselskab og der stilles ikke krav til fortløbende nummerering, da vi anvender forbrugernumre. Dette nummer finder du over brevhovedet.